tirsdag den 2. marts 2010

Øh...Forår?

Kære vejrguder.
Altså, jeg kan jo mærke at I er lidt forvirrede deroppe i det blå - nej grå - nej blå, nå, deroppe bag skyerne ihvertfald, og jeg vil så gerne hjælpe jer på rette vej. Så, altså, vi har d. 2 marts idag, og marts er forår! Det er slet ikke så svært - Det ER forår, så derfor be'r vi bare ganske ydmygt om lidt varmere temperaturer, lidt mere sol og en hel del mindre sne og frost. Og især det der som lignede regn, men liiige var lidt frossent og føltes som bittesmå glassplinter i hele hovedet I kastede med tidligere frabedes venligst.
Jeg kan godt forstå I er forvirrede deroppe, og jeg vil selvfølgelig i samme vending lige undskylde for den gang jeg spiste 2 kæmpe store Entrécôtes oppe i Rørvig, som sikkert kom fra et par store, fede prut-køer, og dengang jeg kørte i den store røde firhjulstrækker og gav den lidt rigelig gas - UNDSKYLD!
Nu er jeg blevet voksen og cykler altså hver dag både frem og tilbage fra arbejde, og firhjulstrækkeren har vi slet ikke mere, og der er mange dage vi kun spiser kylling og fisk.
På forhånd tak fra en meget, meget forfrossen Anna, med meget, meget tykt spansk blod i årerne.

(Pssst. Og så er der 20% på øko frugt og grønt i Super Brugsen i denne uge...)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar