lørdag den 6. marts 2010

TAK

Før jeg begynder at hive undskyldninger for ikke at have været fraværende på bloggen ud af ærmet som en pokerspiller med sine esser til en 1.000.000 dollars turnering, er et kæmpe stort TAK! vist på sin plads. Altså jeg tror jo simpelthen at mit lille brev afklarede de søde Vejrguders forvirring og nu er foråret her, ja ja jeg ved godt at der kun er streger i den blå del af termometeret endnu, men den blå himmel og den varme (ja for det er den altså) sol vidner om at foråret er liiiige rundt om hjørnet. Jeg lå i fredags i sofaen med lukkede øjne, solen lige i fjæset og forestillede mig at ligge på stranden, det var (næsten) som at være der selv.
Idag har det igen været en dejlig varm dag (ihvertfald bag glasruder) og vi har været rundt omkring og nydt det. Dagen er endt med middag med dejlige venner og dertilhørende dejlige drenge. Meget, meget hyggeligt. Middagen uddyber jeg imorgen, for lige nu er jeg træt....og så vil jeg da også allerede løfte sløret for at det også kommer til at handle om fuglehjerner imorgen - nogle spiselige nogle af slagsen....Læs med hvis du tør ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar