søndag den 24. januar 2010

Kagerne

Vi er blevet luftet idag, har været ude og besøge venner. Det var hyggeligt. Og jeg havde tilbudt at have kage med. Det er sådan jeg slapper af, ved at stå i mit (desværre meget lille) køkken og kreere lækre ting og sager.
Det blev en mandel-kokos kage til de voksne og gulerodsmuffins fra newyorkerbyheart i stjerne muffinsforme til Victoria og Victoria og Lucas og Lucas, det er nemlig så nemt at vores børn hedder det samme;-)

Mandel-kokoskagen kommer her:
4 æg
200g. finthakkede mandler
150g. kokos
200g. sukker
evt. 4-5 spsk muscat vin til at dryppe over den færdige kage
Glasur-creme:
300g. flødeost
150g. smør
200g. flormelis

Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne med sukker. Tilsæt mandler og kokos.
Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen.
Smør en springform på ca. 24 cm. i diameter og hæld dejen i. Bages ved 200 grader i ca 35 minutter.
Lad den køle heeelt af.
Bland flødeost, smør og flormelis godt og smør den på den kolde kage. Drys evt. med kokos.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar