Okay. Jeg er træt nu, det har været en lang dag.
Heldigvis har jeg arbejdet hjemme idag og nået lidt vasketøj og indkøb ind imellem for ellers ved jeg slet ikke hvordan det hele skulle være nået:
Kl. 14.33 - Frihedens apotek.
Jeg kommer ind og skal ha' noget utrolig dyrt luse-halløj fordi mit hjemmeforsøg med alm. olie ihvertfald ikke virkede på de klamme små lortedyr der hygger i Victoria's krøller.
Der står noget nær 1 million mennesker, arhhhhh!!!
Kl. 14.54 - Parkeringskælderen under Frihedens butikscenter.
Jeg kører ned og parkerer, bilen knager pludselig helt utrolig meget fra venstre forhjul eller ca. deromkring - arh pis - ind i TØFEX og handle, jeg skal være alene hjemme i aften og når ungerne er lagt vil jeg hygge mig med de meget lækre princip! flødeboller de så .....IKKE har!!! Nej, nej, nej!
Kl. 15.09 - Fritten.
Victoria og en god veninde vil gerne lege. Mobil op af lommen, ringe lidt rundt, 10 minutter efter afsted med begge piger.
Kl. 15. 25 - Børner'n.
Henter Bassen, med pigerne, der råber og fjoller og glæder sig til at komme hjem, og jeg ligeså!
Kl. 15.40 - Nøgle i lås, børn løber ind, jeg smider skoletasker, indkøb og huer, overtræksbukser.
Kl. 15.42 - Victorias værelse: SKRIG OG GRÅD!!!
Jeg løber ind, hun ligger og græder og kan ikke fortælle og ser helt forkert ud.
Hun er faldet ned fra sin trappe til den (meget høje) seng. F*CK!
Kl. 16.04 - Skadestuen.
HELDIGVIS - ingen mennesker, hun bliver tjekket, alt er fint, dvs. "det kommer til at gøre ondt, meget ondt" siger lægen "men det er kun musklerne i ryggen hun har slået"
Kl. 16.52 - Svømmer'n.
Far og søn løber i forvejen for hans svømmehold starter.
Kl. 17.30 - Stadig svømmer'n.
Victorias svømmehold starter
Kl. 18.17 - Hjemme igen.
Hurtigt, hurtigt koger jeg pasta og rører kylling, bacon, champignons og broccoli sammen.
Der spises, leges, bliver set disney sjov, lidt X-factor audition, søde legekammeraten bliver hentet, ungerne puttes.
Kl. 21.00 - P3 Guld på DR 2
Jeg ligger halvdød på sofaen og drømmer om pallietter, rockstars, lysshows og NEPHEW.
Kl. 22.28 - OVER&OUT - Zzzzzz
Men søde er de sgu.
fredag den 15. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar