søndag den 10. januar 2010

Sushi fest!

Jubii!
Igår havde vi simpelthen en sushi fest uden lige. Jeg havde lavet 3 spækbrædder som dette, fyldt med sushi - jeg kommer ALTID til at lave for meget, men der plejer da også liiiige at kunne nappes et ekstra stykke, når nu det er der så.
Der var nigiri med tun, laks og reje, og der var hosomaki med tun, agurk og avocado, og nogle med laks, mango og avocado. Og så var der hosomaki med kammusling og avocado.
Jeg ELSKER kammuslinger til sushi - de er så bløde og lækre. Manden synes de er 'for' bløde, så heldigvis har jeg dem oftest for mig selv.
Det var en voksenfest, denne her sushi fest, eller fest og fest vi havde nogle venner på besøg. Og faktisk havde jeg dårlig samvittighed - for 1. gang tror jeg jeg har haft dårlig samvittighed overfor mine børn (ej, okay måske er det ikke 1.gang, men jeg plejer at have det helt fint med de bliver passet) Det havde jeg nu sådan set også igår, det jeg havde dårlig samvittighed over var at jeg havde lavet sushi en dag min søn ikke var hjemme! Min lille basse eeeelsker sushi. Han spiser gerne 15 stykker sushi, mens han forsigtig dypper dem i soya og råber: MMMM, JEG ELSKER SUSHI! Men ved du hvad jeg har gjort ved min samvittighed? Gemt et lille fad med sushi - bare til ham, som han kan spise når han kommer hjem :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar