tirsdag den 16. februar 2010

sorg

Jeg sørger...
Min bedste ven gennem mange, mange år, grunden til mit parforhold kan fungere, har forladt mig! Nu lyder det måske nok lidt overdramatiseret og storladent, men jeg kan forsikre dig, kære læser, det er det slet ikke, jeg ku' faktisk godt blæse det endnu mere op - det er nemlig min allerkæreste opvaskemaskine, der er stået af!
Bare at skrive det får mig næsten til at fælde en tåre.
Jeg klamrer mig til håbet om at det kun er varmelegemet der er gået i udu, og at den dygtige handyman jeg har valgt at tilbringe mit liv sammen med kan fikse den - SNART!
"Set i bakspejlet kan jeg godt se jeg skulle have værdsat dig mere, min kære ven, og hvis du lover at blive hos mig, LOVER jeg at passe og pleje dig og købe de dyre opvasketabs, neophossaltet der koster 3 gange så meget som det fra netto og en duftekrystal-hænge-dims skal du også få - bare du bliver...."

1 kommentar:

  1. Kan bare så meget sætte mig ind i det. Vores opvaskemasine er også gået sig en tur og den kære handymand, der skulle kigge på den, besluttede at stikke af til de varme lande, så må vente til han kommer hjem igen, før vi får af se, om den kan fikses eller vi skal have en ny!!!
    Fik den faktisk i bryllupsgave for 5½ år siden...

    SvarSlet