Store børn part 2

Altså hvor de der børn bliver store!
Helt utrolig hurtigt og hen over hovedet på mig med 200km/t. Og jeg kan ikke følge med. Overhovedet ikke. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Altså ikke i forhold til at tiden går og de bliver store, for det har jeg dog erkendt at jeg ikke er i en position til at kunne gøre noget ved, men jeg ved ikke hvordan man er mor til store børn?
Jeg synes helt ærligt det er svært, og - ja, sorry to say til jer småbørnsmødre der synes det er hårdt nu og glæder sig til de bliver store og det bliver nemmere - det gør det IKKE! Ikke for mig.
Jeg synes det var nemt at være mor da de var små, de skulle bare fodres, skiftes og kysses - alle discipliner jeg mestrer til UG.
Nå, men ja, der er sket noget som har startet denne mindre meltdown i mit hoved. Min datter har haft mareridt, og ikke bare sådan et 'der er en farlig løve' mareridt, nej et 'mor jeg drømte der kom en tyv og slog dig ihjel med sit sværd' mareridt. Hun drømte simpelthen at jeg blev slået ihjel af en tyv med et sværd. Det er sgu da helt vildt voldsomt og hvordan i alverden kommer sådan en forfærdelig, uhyggelig drøm ind i hendes kønne, lille hoved? Jeg ved det ikke, jeg forstår det ikke, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Andet end selvfølgelig at lade hende sove PÅ mig resten af natten. Og fortælle hende at det ikke sker....Og dér, mens jeg forsikrer hende om at det ikke sker, tænker jeg et øjeblik at det kunne det jo faktisk godt. Men nej, nu slutter jeg dette allerede lange indlæg.
Og bare rolig jeg er altså ikke helt nedsmeltet endnu :-)