Virkelighedens rystelser...

Midt i al fødselsdagsræset er vores hverdagspose blevet rystet.
Nu er det mig der er eneforsørger herhjemme. Manden skal finde ud af hvad han vil og kan. Han har haft problemer med sin arm i sit job, så han skal ikke bare finde sig et nyt job, han skal starte helt forfra. Og DET er svært! Især som mand, så vi tænker og tænker, han mærker og mærker og vi får hjulene til at dreje. Det skal vi jo.
Faktisk har jeg det helt fint. Jeg er ikke stresset over det. Det bliver hårdt, ja, der skal spares, ja, men han ender forhåbentlig med at finde sin helt rette hylde og blive glad. Og så kliché-agtigt som noget overhovedet kan blive, er det faktisk det jeg allerhelst vil ha' - en glad mand!
Men 'spændende' er det da :-)