torsdag den 8. april 2010

Hverdagens Lisbeth Salander...

har været på spil på min computer.
Jeg er blevet hacket. Eller forsøgt hacket. Eller et eller andet jeg ikke helt forstår.
Da jeg ville logge på Facebook i min frokost, som jeg altid ynder at gøre for lige at være opdateret om mine venners liv, blev jeg mødt af en besked om at jeg skulle tjekke min seneste aktivitet for der var blevet forsøgt at logge på fra et sted de ikke genkendte. Der starter så det første jeg ikke forstår - hvordan kan Facebook genkende eller ikke genkende mig? Nå, men ihvertfald var der blevet forsøgt logget på kl. 04.22 igår, fra en mobilenhed fra USA! Ja, USA! Meget mærkeligt. Meget, meget mærkeligt. Jeg skulle så bekræfte at det var mig eller ikke var mig. Det var IKKE mig. Så skulle jeg lave en ny kode til min profil, og nu er jeg klar med en ny stærk facebook kode, for sådan en fik jeg nemlig tips til at lave.
Men hvor er det stadig mærkeligt, og jeg er blevet helt paranoid nu - er der nogen der kan se mine mails? Tør jeg mon logge på min netbank eller sidder der en derude og venter på lige netop det, og derefter stjæler min kode og alle mine penge - og kan man stjæle noget man ikke har?
OG bor Lisbeth Salander ikke i Sverige?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar