fredag den 28. august 2009

bryllupskage

Idag bager jeg bryllupskager - dvs. de er ikke til et 'rigtigt' bryllup - de er til min søster og svogers 1. bryllupsdag, og da jeg sidste år lavede den rigtige bryllupskage, skal de i år have en replica :-) Men der kommer faktisk mange mennesker og fejrer dem på søndag, så jeg bager lige en til!
Dette er til bundene, det er mudcake og opskriften har jeg fundet hos den helt utrolig dygtige kagekone der skal være en mudcake bund, rabarber-jordbær mousse, nøddebund, hyldeblomst creme, og mudcake på toppen. Det bliver lækkert!

torsdag den 27. august 2009

Laks med gulerod-fennikelsalat - Uuuuuhmmmm

Jeg har lige lagt røret på, i den anden ende var min kæreste som skulle opdatere mig om sine planer idag, for tidligere lød planen på enten en tur ud og dykke, eller op til en ven og hjælpe med noget græs eller noget. Første mulighed ville betyde han skulle spise hjemme - anden mulighed at han ikke skulle. Nå, men det blev dør nr. 2 og han spiser ikke hjemme. Nu er det sådan at farmor har tidlig fri om torsdagen og ofte henter børnene og kommer hjem med dem ved puttetid - SÅ mine damer og herrer, jeg er alene hjemme til mad! I LOVE IT! Jeg ved godt det her er meget atypisk, og nogle af jer vil måske tænke: really??? Men ja, jeg elsker at lave lækker mad til mig selv og hygge mig med at spise det bagefter.
I aften bliver det laks med gulerod-fennikelsalat og ristede solsikkekerner. (Jeg deler lige med jer, for det er virkelig uuuuhhhmmmm)
Laksen steges et par minutter på hver side. Imens skrælles guleroden og strimles med gulerodsskrælleren, så det bliver nogle lange, fine strimler. Fennikelen skæres i tynde, tynde skiver og blandes med gulerodsstrimlerne. Opvarm lidt kokosolie på en pande og rist solsikkekernerne godt drysset med salt til det får lidt farve (IKKE sorte)
Hæld lidt olie og saften fra en halv citron over salaten og drys med solsikkekernerne.
Så skal du bare sætte dig og nyde det!

tirsdag den 25. august 2009

I LOVE....madplaner!

Jeg sværger til madplaner! De gør hele det der far, mor og børn-liv MEGET nemmere, især hvis der også lige kommer et par jobs, træning, legekammerater og hvad der ellers sniger sig med ind i hverdagen.
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen - jeg er jo altså en madnørd, så hvor andre kan have meget svært ved at sidde og udforme en madplan hvor der både er fisk, kylling og grønt ind over, har jeg nemt ved det og jeg hygger mig. Ud over at det selvfølgelig er nemt, praktisk og tidssparende at vide hvad aftenens menu er, så sparer vi virkelig mange penge på at have en madplan og handle ind til hele ugen på én gang, og jeg må lige slå et slag for NETTO - de har god økologi!

Nu hørte jeg jo fra Julia Lahme forleden at det er vigtigt at dele, så her er hvad der vil blive spist i vores lille hjem denne uge:

Mandag: Salat med røget laks og rejer

Tirsdag: Oksekødsfrikadeller med tzatiki og pasta

Onsdag: Cous-cous med rødbeder. persille og chili og hotwings

Torsdag: Laks med gulerod-fennikel salat

Fredag: Hel kylling i ovnen, ris, salat og citronsauce

Lørdag skal vi til fødselsdag og søndag skal vi fejre min søster og hendes mands 1. bryllupsdag, hvor jeg skal lave bryllupskage til. Det skal I nok høre (og se) mere om.

torsdag den 20. august 2009

Blyant kagen - en lækker snaskekage!

Nej, ingen blyanter på ingredienslisten! Forklaringen følger senere i opskriften :-)

1 dl. varmt vand
3 æg
2 dl. sukker
3½ dl. mel
2 tsk. bagepulver

Piskes godt sammen, og hældes i en 20-24 cm. rund form.
Bag kagen ved 180 grader i 30-40 minutter.

125 g. smør
½ dl. sukker
2 tsk. vanilje
2 spsk. ren kakao
2 dl. fløde

Smelt smørret i en gryde, bland sukker, vanilje og kakao i, og rør til det er klumpfrit. Tilsæt fløden.
Når kagen er færdig prikkes der (masser af) huller i kagen med en blyant (deraf navnet, jeg bruger så skaftet af en gaffel, men altså gaffel kagen? Nej vel) Hæld kakaomassen over kagen.
Værsgo' en superlækker, blød og snasket meget usund kage, men mmmmmm!
(Sorry, jeg glemte kameraet inden den var væk! :-))

onsdag den 19. august 2009

Hvad skal vi ha' at spise i aften?

Det må simpelthen være det mest spurgte spørgsmål i enhver børnefamilie - næst efter:"Må, jeg få en is?" selvfølgelig.
For mange er det også det mest udfordrende spørgsmål, for hvad skal vi finde på når der er blevet serveret spaghetti og kødsauce 2 dage i træk og dagen før boller i karry...Det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med at finde ud af, på min webshop www.food-delicious.dk kan du for 29 kr./md. købe et medlemskab i min madklub, så du hver uge får tilsendt en madplan, indkøbslister, opskrifter osv.
Jeg er jo altså en madnørd - bigtime! Og imorgen skal jeg bage kage - yup, I får opskriften og billede.
Nu, er det nat nat tid. Jeg har hjulpet min veninde med åbent hus og der var mange damer, så jeg er træt.

tirsdag den 18. august 2009

De lækreste (og nemmeste!) pitabrød

Med fare for at lyde ualmindelig overskudsagtig og alt mulig andet der kunne få dig til at klikke væk med det samme, kommer altså her opskriften på verdens nemmeste, lækreste og bløde pitabrød, de er såååå meget det værd:


15 g. gær


3 dl. lunkent vand


1 tsk. salt


1 dl. grov speltmel


3½ dl. fin speltmel


Rør gæren ud i vandet og bland mel og salt i. Ælt dejen godt igennem og lad den hæve 1 time.


Form dejen til ca. 8 boller og rul dem flade med kagerullen, lad dem hæve 5 min. på en varm bageplade, og bag dem i ovnen ved 250 grader i ca. 6 minutter.


And then...enjoy, som alle ungerne gjorde!

Idag var fyldet:

revne gulerødder, stegt kylling, avocado, majs, agurk, rødløg, salat, tomater, og en dressing af creme fraiche, citron, salt, peber og frisk hakket basilikum.

lørdag den 15. august 2009

hele 3 ting på én gang!

Igår var vi i svømmehallen og derefter skulle vi på Riget og besøge en lille (eller...4260g!) meget meget nuttet pige, så lige midt imellem kørte vi forbi Halmtorvet og spiste LÆKKER mad på min yndlings af de 40 caféer der ligger lige op ad hinanden der. Jeg fik de lækreste muslinger med store, grove superlækre fritter med basilikumsaioli. Manden fik en steakburger med lækre saftige og møre kalvesteaks og stegte østershatte lagt i en flækket burger. Børnene ville også have burgere og de fik almindelige voksenburgere med lækre råvarer, bare lavet lidt mindre og til en mindre pris, som de guffede med stort velbehag.
Jeg er vild med at spises steder hvor børnene også får ordentligt mad - der findes desværre SÅ mange steder hvor de voksne spiser skønt, men børnemenuen er lavet af nogle ikke særlig friske råvarer og udvalget er r*vkedeligt.
Da vi kom hjem var der så kommet reklamer, jeg spottede straks:
I kvickly er der på søndag d. 16 august ØKODAG med 25% på alle økologiske varer.

Og i Super Brugsen har en af mine favoritter, i samarbejde med 12 børn, lavet en øko-kogebog for børn - 50kr. Jeg har ikke kigget i bogen, så egentlig kan jeg jo ikke anbefale den, men jeg plejer ikke at blive skuffet over Henrik Boserups mad.

onsdag den 12. august 2009

Madpakker - no problem!

Nu fortalte jeg jo igår at vi har fået en skolepige herhjemme - en rigtig stor og dygtig en af slagsen.

Så nu skal der altså være 'pakket taske' om aftenen og lavet madpakker, så alt er klar om morgenen når jeg (som er udpræget B-menneske) skal tidlig op og afsted med ungerne til tiden.

Madpakker har vi ganske vist hele tiden skulle lave, men det gik lidt bedre med børnehavetiderne at, hovsa, lige lave madpakkerne om morgenen.

Men heldigvis er madpakker ikke noget problem, for jeg (nok som den eneste mor i Danmark) elsker at lave madpakker!
Derfor har jeg valgt at lave en madpakkebog med opskrifter til børn i alle aldre, små og store!
Jeg glæder mig til at kunne dele den med jer, når den er færdig!

tirsdag den 11. august 2009

Skolepigen!


Idag handler det ikke om mad - overhovedet ikke, faktisk.
For idag er min lille-store 6 årige pige startet i skole - simpelthen 1. skoledag!
Det er ret vildt, altså helt ærligt for ikke særlig lang tid siden lå jeg på Rigshospitalet og havde rigtig ondt og var meget træt og pressede alt hvad jeg kunne for at hun skulle komme ud, og det gjorde hun og nu er jeg mor til en skolepige!
Vi startede dagen i skolens store sal hvor vi blev budt velkommen, derefter skulle børnene gå ALENE (ja, som i UDEN mor og far) med deres klasselærere i klasserne - Victoria ville ikke og jeg skulle med. Jeg fik lov at følge hende derned, og på vejen prøvede jeg at forklare hende at hun skulle ud i klassen for at få at vide hvordan man gør når man nu er skole pige, og jeg skulle tilbage til salen for at få at vide hvordan man nu gør når man er mor til en skolepige - og der på gangen gik det op for mig at jeg prøvede at berolige mig selv og ikke hende....
Tja, jeg kan kun sige at det altså bare er helt vildt så stor hun lige pludselig bliver!
Jeg har også givet mine kunder idag den helt store "nyyyyyyd-dem-nu-så længe-det-varer" og "De-bliver-såååååå-hurtig-store" tale, for da jeg sad med de bittesmå fødder i mine hænder blev jeg pludselig helt rørstrømsk og mit højeste ønske - lige der - var at kunne stoppe tiden.

mandag den 10. august 2009

zen for mig

Jeg kan godt lide at læse Anna Skyggebjergs blog, jeg elsker smuthuller i hverdagen, og aaaaahhh.....zen! Bare ordet - zen - det er da afslappende og til at blive rolig af.


Det her er ægte zen for mig!


Det er godt nok fra vores ferie i sommerhuset, og ikke fra hverdagen, men jeg har lovet mig selv (og jeg agter at holde det!) at når hverdagen begynder, som den gør idag, vil jeg være god til at give mig selv zenfyldte stunder.

lørdag den 8. august 2009

"Mor hvad smager det af? Smager det af ged?"

Da jeg lige før havde sat mig til rette i sengen for at skrive dette indlæg og derefter ligge og læse min bog, bankede det på døren. Årh helt ærligt, tænkte jeg, men rejste mig for at åbne - og der stod min søde skråt-underbo med et halvt rugbrød, hjemmebagt på grillen(!!!) til os. Ih altså det synes jeg var sødt af hende og jeg glæder mig til at smage det imorgen.

Nå men nu til geden, idag skulle vi ha' en af vores yndlingsspise her i varmen. pil-selv-rejer med lækkert flutes, jeg havde købt en ny ost - en gedefriskost, jeg ELSKER nemlig gedeost. Da vi så sad der og spiste ville børnene også smage gedeosten, og der blev så spurgt:"Mor, hvad smager den af? Smager den af ged?" "Øh, ja den smager faktisk af ged" blev mit svar. Trods det svar som jeg nu ikke selv er særligt flatterende om den ret så lækre ost, ville de gerne smage og de kunne også lide den. Æblet falder sjældent langt fra stammen, som man siger :-)

Uuuuuuuhmmmmmmmmmmmmm - I LIKE!!!

tirsdag den 4. august 2009

Helle for tægen....eller blåbærrene

Vi er stadig i Sverige, lidt endnu, og idag har vi simpelthen været på en mini kanotur, vi tog lige et par kilometer op og ned af søen (ja ja nu lyder jeg rimelig kæk, der skulle en del overtalelse før jeg var helt klar tidligere imorges) Nå men altså hende fiskerpigen gjorde det igen:" Far? tror du der er bid, den er ret tung nu" og sørme så op af vandet trak hun en fin aborre.
Senere på turen så hun at jeg havde fået en tæge på ryggen, lige ved buksekanten, det er ikke noget der hyler os ud af den herhjemme, vi er vant til dem både fra det ene og det andet sommerhus, men klamme er de sgu alligevel. Senere på turen blev der spurgt fra lillebror:"storesøster, hvordan går det med din tæge?" hun svarede:" Min tæge? Jeg har den ikke, det er mor der har den!" Ja føj, det var altså mor der havde den...

Vi holdt stop ved en ø, og jeg var i paradis, manden skulle kaste et par gange med fiskestangen, og jeg, ja jeg var i blåbær paradis, der var blåbær über alles, jeg plukkede og plukkede og fik en stor portion med hjem som vi går og hapser af så vi bliver så sunde så sunde - jeg har selv hørt Chris McDonald sige at der er 3-4 gange flere antioxidanter i blåbær end fx. broccoli!



mandag den 3. august 2009

Peddersen og Findus







I nat blev vi vækket af et ordentligt tordenbrag, og så stod det ellers ned i stænger! Det har det så gjort næsten hele dagen også. Og på dage som denne er det eneste rigtige altså varm kakao! Og idag med vaflor og pankaketartor :-) i Peddersen og Findus stuen i en lille bittte by, Ysby i Sverige. Det er den hyggeligste lille café med butik, hvor du kan købe lækker te og marmelader, flotte nostalgiske kort og metaldåser og alt mulig andet - konceptet er helt sikkert: hygge!






På 1. salen er der 3 siddegrupper, ved det ene lå der dette gamle blad: Husmodern fra 1949, jeg gentager: hyggeligt!

Vi satte os ved dette lille runde, hvide bord og spiste vafler med skødeflum og snyltetøj, og drak varm kakao, det er zen på en regnvejrsdag.

Børnene sad ved deres eget lille børnebord i Peddersen og Findus stuen og spiste fine små hjertepandekager smurt med flødeskum og syltetøj og stablet, jeg tror det fik 6-7 stykker ialt.
Og selvfølgelig et lille svensk flag på toppen :-)











































































'lidt af hvert'' i flødesauce


Igår ankom vi lidt sent til sommerhuset i Sverige og der skulle handles til noget hurtig mad. Efter et smut i MAXI (et svensk supermarked med alt fra golfudstyr til makrel, tomatpuré, kaviar osv. på tube) havde vi lidt oksekød, broccoli, en gul zuchini, kantareller, champignoner, ærter, spinat og små spæde løg og fløde med hjem.
Jeg kogte lidt pasta, stegte kød og champignon i olivenolie og tilsatte resten - kantareller til sidst.
Uhm, det var lækkert!