tirsdag den 25. august 2009

I LOVE....madplaner!

Jeg sværger til madplaner! De gør hele det der far, mor og børn-liv MEGET nemmere, især hvis der også lige kommer et par jobs, træning, legekammerater og hvad der ellers sniger sig med ind i hverdagen.
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen - jeg er jo altså en madnørd, så hvor andre kan have meget svært ved at sidde og udforme en madplan hvor der både er fisk, kylling og grønt ind over, har jeg nemt ved det og jeg hygger mig. Ud over at det selvfølgelig er nemt, praktisk og tidssparende at vide hvad aftenens menu er, så sparer vi virkelig mange penge på at have en madplan og handle ind til hele ugen på én gang, og jeg må lige slå et slag for NETTO - de har god økologi!

Nu hørte jeg jo fra Julia Lahme forleden at det er vigtigt at dele, så her er hvad der vil blive spist i vores lille hjem denne uge:

Mandag: Salat med røget laks og rejer

Tirsdag: Oksekødsfrikadeller med tzatiki og pasta

Onsdag: Cous-cous med rødbeder. persille og chili og hotwings

Torsdag: Laks med gulerod-fennikel salat

Fredag: Hel kylling i ovnen, ris, salat og citronsauce

Lørdag skal vi til fødselsdag og søndag skal vi fejre min søster og hendes mands 1. bryllupsdag, hvor jeg skal lave bryllupskage til. Det skal I nok høre (og se) mere om.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar